Open gospel night den 27 november 2025

Open Gospel Night i Roskilde
– Ny uforpligtende måde at synge gospel på
I den sydlige del af byen har Roskilde Gospel Singers længe syslet med tanken om at invitere hele byen med i gospelfællesskabet – på en ny og uforpligtende måde. Nu sker det!
3-5 gange om året åbnes dørene til Open Gospel Night. Næste gang bliver torsdag den 27. november 2025 kl. 19.00 – 21.00, og det foregår i Jakobskirken i Roskilde.
Formålet er ganske enkelt at have det sjovt, få rørt stemmebåndet og kroppen, og få det til at lyde fedt.
Man behøver ikke at være god til at synge for at deltage, og man er meget velkommen selvom man ingen erfaring har med kor, noder eller sang. Eneste adgangskrav er, at man skal være fyldt 13 år og have stor lyst til at synge gospel sammen med andre.
I løbet af aftenen læres 2-3 simple sange fra gospelverdenens kæmpe repertoire. Den erfarne gospelkorleder Henrik David Mikkelsen, står for aftenens program i samarbejde med pianist Ben Heveroh.
Uforpligtende – uden medlemskab
Vi fornemmer en stigende tendens i samfundet til, at ikke alle danskere ønsker eller har mulighed for at forpligte sig til en ugentlig koraften og medlemskab af en forening. Mange har
en travl hverdag, hvor det ikke kan passes ind, siger en af initiativtagerne, fra Roskilde Gospel Singers.
Omvendt har mange opdaget værdien af det at synge sammen. Humøret løfter sig mærkbart, når man synger sammen – og den livsbekræftende gospelmusik har lige et ekstra gear. Det er
vanedannende at synge sammen, og svært ikke at blive revet med at den gode stemning.
Man kan deltage én eller flere gange – helt efter behov og muligheder. Der læres nye sange hver gang, så alle er helt med fra begyndelsen.
Det koster 100 kroner at deltage i sådan en herlig aften incl. kaffe og kage i pausen. Betaling ved indgangen – MobilePay eller kontant.
Alle kan synge – til Open Gospel Night er der plads til alle!

Date

nov 27 2025

Time

19:00 - 21:00
Jakobskirken

Location

Jakobskirken
Astersvej 11, 4000 Roskilde

Organizer

Organizer Name